Medarbejder-app
FrokostOversigtens medarbejder-app sparer jer for mange timer til administration af jeres frokostordningen. Slut med at tjekke hvem der kommer i næste uge, holde styr på hvem der er vegetar, veganer etc. og hvem der har gæster med til frokost.
Medarbejder-appen sender information direkte til køkkenet så jeres frokostansvarlige aldrig mere skal bekymre sig om deadline for ændringer.
I kan printe dagens tilmeldinger, så det er nemt at huske hvem der har bestilt vegetar m.v. I kan også printe en oversigt over hele måneden, så det bliver let og overskueligt, at afregne medarbejderne for frokost i forbindelse med lønudbetaling.
Hvordan virker det?
I jeres kundepanel under medarbejder-app, kan I indlæse en fil eller indtaste navn og e-mailadresse på de medarbejdere, som skal have mulighed for at bestille frokost. Medarbejderne får automatisk tilsendt en kode og kan herefter tilgå appen. Teknisk set er der tale om en web-app. Det er således muligt at tilgå medarbejder-appen fra mobil og computer.
I jeres kundepanel finder I en nærmere beskrevet vejledning til hvordan I bruger medarbejder-appens funktioner.